Introduktion til mindfulness for forældre til børn/unge med autisme, mandag den 27. maj 2013 kl. 19.00-21.00

Dato 2013/4/21 15:42:03 | Emne: Nyheder

Mindfulness betyder at være opmærksom på en bevidst måde i det aktuelle øjeblik. Måske har du læst og hørt, at mindfulness har en gavnlig effekt på stress, at være nedtrykt, mangel på overskud, evnen til at komme videre efter en ubehagelig situation osv. Nok alle sammen områder man som forældre til et barn med autisme oplever i sin hverdag. Måske du har lyst til at stifte nærmere bekendtskab med mindfulness?

Vi har sammensat en aften, hvor Sanne Vahlun giver en introduktion til mindfulness, og kommer med nogle bud på, hvordan du kan bruge nogle af teknikkerne og værktøjerne fra mindfulness i din hverdag. Du vil i løbet af aftenen få en introduktion til, hvad mindfulness er. Få et indblik i teorien bag begrebet og få nogle redskaber til, hvordan du på en enkel måde kan indføre mindfulness i din hverdag. Derudover vil vi afsætte tid til snak på tværs af bordet med hinanden, da vi ofte oplever i vore arrangementer at pausen til uformel snak godt kunne være lidt længere.

Sanne er mor til en pige på 15 år med Asperger Syndrom og ADHD. Sanne afsluttede i foråret 2012 en træneruddannelse i mindfulness. Derudover har Sanne et professionelt virke som coach og konfliktmægler.

Det koster kr. 50 at deltage. Tilmeld dig via kalenderen eller send en mail til asperggaard@asperggaard.dk senest den 20. maj 2013.


Denne artikel kommer fra Asperggard.dk
http://www.asperggaard.dk

Web-adressen for denne artikel er:
http://www.asperggaard.dk/modules/news/article.php?storyid=74