Hovedmenu
Login
Brugernavn:

Password:

Husk mig



Glemt adgangskoden?

Registrér nu!
Facebook
Nyheder : Pernille Aalund kommer til Asperggaard med sit foredrag Uro, smerte og tunnelsyn
Indsendt af Bent Grube Andersen den 2016/9/22 16:00:00 (4110 læsninger)

Den 8. november kl. 19:30 kommer Pernille Aalund til Asperggaard med sit foredrag Uro, smerte og tunnelsyn

Et liv med Aspergers


For nogle år siden trådte Pernille Aalund frem og erkendte offentligt, at hun har diagnosen Aspergers. Foredraget er en beretning om et liv præget af udfordringer, men også en beretning om de styrker, der følger med. Dette foredrag er en personlig fortælling om en rejse. Om at leve med tunnelsyn, grænseløs ærlighed, isolation, ensomhed, smerte og social fobi – og om, at det alt sammen kan vendes til noget positivt. Foredraget er krydret med personlige historier og opridser desuden en række praktiske redskaber, som kan lette livet med Aspergers. ”Der kom til at gå mange år, før jeg skulle forstå, at den mavepine jeg altid fik ved udsigten til den næste fest, mine rystende fingre og den dundrende hovedpine ikke skyldtes et øjebliks lune eller en egoistisk personlighed. Jeg ville jo så gerne, men når det kom til stykket, kunne jeg bare ikke. Og det blev med årene så grelt, at det tog op til flere dage at komme mig efter et bryllup eller en barnedåb. Jeg er bare sådan en, der samler alle informationer op – hele tiden. Og bruger timer på at knække problemstillinger ... andres liv blev mit liv, og jeg måtte handle på alt, hvad der kunne handles på. Min hjerne kogte over.”

Tilmeld dig senest den 20. oktober 2016 via vores hjemmeside, Facebook eller mail til asperggaard@asperggaard.com Det koster kr. 50 at deltage, dog for fagpersoner kr. 100.

Foredraget bliver afholdt på Fjordskolen Skolevænget 33 i Åbenrå

Printervenlig side Send denne artikel til en bekendt Lav PDF-fil af artiklen
Asperggaard.dk 2008-2010